Salling Bank – skaber balance mellem offline og online

Sloganet hos Salling Bank hedder "Sammen får vi det til at ske" og ordene er også relevante, når det gælder samarbejde med eksterne leverandører. I samarbejde med bankens egen marketingafdeling har Lindberg & Co haft fornøjelsen af at hjælpe med en kommunikationsstrategi til en af bankens afdelinger, tilrettelægge og skrive artikler til flere profilaviser, udvikle direct mail-kampagne, udfærdige pressemeddelelser og komme med generel rådgivning omkring kommunikationen. Noget af indholdet bliver "genbrugt" på de sociale medier, hvor Salling Bank er meget aktive. Banken har bevidst valgt at være meget synlige i en række offline og online kommunikationskanaler, som integreres på bedste vis. Det vidner om en stærk og innovativ lokalbank, der i høj grad udnytter tidens mange digitale muligheder.