N.C. Nielsen – vi løfter Danmark

Lindberg & Co har indledt et frugtbart samarbejde med N.C. Nielsen A/S, der har hovedkvarter i Balling vest for Skive. Vi taler her om Danmarks største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner med en årlig omsætning på over 550 mio. kr., omkring 210 medarbejdere og næsten 100 servicebiler på vejene. N.C. Nielsen importerer og forhandler kørende materiel fra Linde, Terberg, Combilift, SMV Konecranes, Baumann mfl. Udvalget rækker fra små palleløftervogne, over store containertruck og mobile kraner til kundespecifikke specialløsninger inden for de førerløse AGV-truck. Blandt de mange spændende opgaver er en revitalisering af N.C: Nielsen Magasinet, webtekster, pressemeddelelser, indhold til sociale medier, brochurer og direct mails – kort og godt hele paletten af relevante BTB-kommunikationsløsninger.