Det Blå Østjylland - vikingernes farvand

Lindberg & Co har budt velkommen til Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), som har 246 danske lystbådehavne som medlemmer. Disse havne rummer omkring 40.000 bådpladser, hvilket svarer til 75% af alle bådpladser i Danmark. Blandt foreningens mange aktiviteter er portalen www.havneguide.dk, hvor lystsejlere kan finde relevante og opdaterede informationer om lystbådehavne, faciliteter, spisesteder og andre oplevelser i nærheden af havnene. En af de første FLID-opgaver har været konceptudvikling, projektledelse og tekstforfatning til "Det Blå Østjylland - vikingernes farvand". Her sættes der fokus på de historiske vidnesbyrd i Østjylland, hvor vikingerne blandt andet etablerede skibsværfter, befæstelser, transportkanaler, varslingssystemer med bål fra bavnehøje mv. I Aarhus Bugten har der ligeledes været udkæmpet drabelige søslag i vikingetiden. Vikingekonceptet er søsat i sommeren 2017 for de østjyske FLID-havne og konceptet bliver udviklet yderligere i sensommeren med bl.a. videofortællinger, flere kulturelle oplevelser og spændende events.