Parløb med PROTECTOS

Hos Lindberg & Co har vi indgået et samarbejde med PROTECTOS A/S. Vi taler her om en niche-virksomhed inden for effektiv beskyttelse af bygninger – hvilket principielt er et ubegrænset marked med ubegrænsede muligheder. Potentialet for PROTECTOS A/S er enormt, da mange private boligejere og erhvervsvirksomheder sjældent tænker på at imprægnere ejendommen – på trods af det kolde og fugtige vejr i Danmark, som kan rette stor skade på både mursten, beton, teglsten og andre byggematerialer. PROTECTOS A/S tilbyder en række effektive og dokumenterede løsninger til at undgå skaderne og det er der selvsagt mange fordele ved. Den slags skal kommunikeres effektivt, og derfor er Lindberg & Co i tæt samarbejde med kunden gået i gang med at lægge konkrete slagplaner for den kommende indsats og målrette budskaberne til beslutningstagerne gennem relevante kommunikationskanaler, så PROTECTOS A/S kan udvide og udvikle sin stærke position på markedet.