Bøger
Henrik Lindberg: Markedskommunikation – videregående uddannelser (2009)
Academica, 432 sider, 475,- kr.
“…en ordentlig og systematisk gennemgang af, hvordan du kan kommunikere med dine kunder…”
Lars Kolind, kolindkuren.dk
Jeg har skrevet denne lærebog for at nyfortolke et dynamisk fagområde, og indfange de mange spændende facetter af tidens og fremtidens markedskommunikation.
Bogen er den første egentlige grundbog i faget markedskommunikation, der indgår i uddannelsen til markedsføringsøkonom på landets erhvervsakademier. Den er også tilpasset fagplanerne på multimediedesigneruddannelsen og bliver brugt på andre videregående uddannelser inden for kommunikation og markedsføring.
Derudover er bogen relevant på den 1-årige IAA-diplomuddannelse, og naturligvis hos personer i reklame- og kommunikationsbranchen, som ønsker fornyet indsigt og inspiration til det daglige arbejde med markedskommunikation.
Bogen opfylder et ønske om en opdateret, sammenhængende, praksisnær og teoretisk tilgængelig indføring i de mange facetter af et levende fag. Markedskommunikation er ikke en eksakt videnskab med et facit, men et dynamisk fagområde i forløbet fra strategi til kampagne.
I bogen gennemgås en række centrale begreber, teorier og modeller. De belyses med aktuelle cases, eksempler og fortolkninger af kommunikative overvejelser. Det forsøger bogen at indfange med ny viden om fx kommunikationsteori, international markedskommunikation, strategisk kommunikation, segmentering, integreret markedskommunikation, medievalg, interaktivitet og fremtidsforskning.
Bestil bogen eller book et foredrag ved at klikke her.
Gå ind på bogens website:
http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788776756598.aspx
og få supplerende materiale og uddybende kampagneeksempler og se et bladrekapitel som smagsprøve.
Seneste blogs
-
14 januar 2012: Nyheder
-
17 august 2011: Nyheder
-
13 august 2011: Nyheder
-
“Synes godt om” i virkeligheden
21 juni 2011: Nyheder

